Totalentreprise hos IMS VVS A/S

IMS VVS A/S står på et bredt fundament af erfaringer fra utallige nybyggerier og renoveringer i stor skala. Derfor er det ikke overraskende, at vi nu også går ind i rollen som totalentreprenør. Det betyder kontrol med alle faser i processen: projektering, rådgivning og udførelse. Et indgående kendskab til de eksisterende anlæg betyder bedre projektering, og dermed udførelse af arbejdet inden for den normerede tidsramme.

 

”Vi har på det seneste haft udfordringer i form af projekter, der har været ramt af forsinkelser, som vi ikke havde indflydelse på. Derfor har vi valgt at tage rådgiverfunktionen direkte ind under os. Vi er indgået i samarbejde med Agreenment og Dansk Drikkevandskontrol for at få lavet nogle gode drikkevandsprojekter, siger projektleder Nicolai Thron Sørensen fra IMS VVS A/S.

To store projekter er undervejs med IMS VVS A/S som totalentreprenører.

1. Andelsboligforeningen A/B Langekarl består af 104 lejligheder fordelt på 13 bygninger fra 1917, beliggende på Carl Langes Vej i Valby. Her skiftes drikkevandsinstallationer og faldstammer.

2. Andelsboligforeningen Trekroner fra 1924, beliggende i Trekronergade, Vigerslev Allé og Bryggerivej i Valby. Her drejer det sig om installationerne i kælder; udskiftning af drikkevandsledninger, varme og varmtvandsproduktion til samtlige 200 lejligheder i komplekset.

Projektleder

Martin Juul Mathiesen